Forbedringen af miljøbeskyttelseskarakteristika og tilføjelsen af teknologisk indhold er det konstante tema for videnskabelig forskning i pyroteknik, således at typerne af pyroteknik er under opsejling. Pyroteknikken antændte og fløj højt og eksploderede, så effekten ville være god. Derfor er fyrværkeriskallerne fyldt med en masse krudt til lancering og sprængning. For eksempel, efter lanceringen af en 20 centimeter diameter fyrværkerikugle, skal den stige til en højde på ca. 200 meter, før den brister, så vi kan sætte pris på de farverige stjerner. Radius dækket af disse stjerner kan være omkring 80 meter.
Undervurder ikke stjernerne, deres temperatur er ikke lav. Ved skinnende kan deres temperatur overstige 1000 °C! Det er ved en så høj temperatur, at forskellige specielle metalmaterialer fyldt i fyrværkeriet kan absorbere energien af tilfredshed og annoncere den strålende glans. Dette er flammereaktionen, der ofte tales om i mellemskolen. Det er netop fordi forskellige metalatomer kan udsende forskellige farver af lys ved høj temperatur, vi kan se fyrværkeriet i forskellige farver.
Flammereaktionen har dog en meget alvorlig fejl, det vil sige, høj temperatur er generelt påkrævet. Så vi så en lille smule fyrværkeri i fyrværkerishowet, temperaturen er meget høj. Generelt i processen bruger vi metal brændbare til at nå sådanne temperaturer, såsom aluminium, magnesium osv. Aluminium brænder så meget varme, at det kan smelte jern (smeltepunkt omkring 1500 ° C). Selv om de pyrotekniske rester falder til jorden, kan den indre temperatur nå 300 °C, det er ikke bare "lidt varmt". Derfor er det meget vigtigt at regulere et sikkert interval.